Sedumtag på cykeloverdækninger, affaldshuse, rygerum og busstop

zenzo sedumtag overdaekninger top

I en tid, hvor bæredygtighed og miljøansvar er centrale emner, er sedumtag en miljøvenlig og æstetisk måde at dække tagflader på. Navnlig i vores byer, er der mange flade tage, som med sedumbelægning kan give flere fordele. Cykeloverdækninger, rygerum, affaldsskure og affaldshuse er bygninger, hvis tage er yderst velegnede til sedumbelægning. 
 
Et sedumtag, som også kaldes grønt tag eller et vegetationsdæk, består af flerårige, robuste og tørketolerante planter, som kan trives på tagflader. Vi leverer sedumplanter, der dyrkes i Danmark. Det giver en god og ensartet plantekvalitet, bestående af flere forskellige sedumarter, der er tilpasset det danske klima. Sedumplanterne kan modstå ekstreme vejrforhold som tørke og kulde og suge store mængder vand ved regnskyl. 

Regnvandsstyring med sedumtag
Med klimaforandringerne mærker vi større mængder nedbør, som kan overbelaste vores afløbssystemer og kloakker - især når regnen falder som kraftige skybrud.
 
Sedumtag absorberer og forsinker regnvandets strømning, hvilket reducerer risikoen for oversvømmelser og aflaster kloaksystemet. Dette er en særlig fordel i byområder, hvor tæt bebyggelse og befæstede overflader kan føre til problemer med at aflede vandet og risiko for oversvømmelse af ejendomme og kælderetager til følge.
 
Allerede ved første regnskyl, efter at et sedumtag er etableret, vil det være tydeligt hvor meget mindre vand, der løber fra taget. Et sedumtag kan optage mellem 50- 70% af det vand, der falder på det og med etablering af et sedumtag på fx cykeloverdækninger og affaldshuse, vil man dermed kunne reducere regnmængderne i et gårdrum betydeligt.
 
Temperaturregulering med sedumtag
Sedumtag er en særdeles effektiv temperaturregulering. Især om sommeren får solens stråler vandet i jorden til at fordampe, så taget ikke opvarmes. På den måde reduceres ”urban heat island”. Det er den varme, som oplagres og genereres, når et område fortrinsvis er dækket af asfalt og mursten. Med klimaforandringerne, som også betyder højere temperaturer, er det en fordel at kunne sænke temperaturen med grønne tage.
 
Når sedumplanterne fungerer som et beskyttende lag mod UV-stråler, ekstremt vejr og temperaturudsving, vil de også forlænge tagets levetid og begrænse behovet for vedligeholdelse.
 
Bedre luftkvalitet med sedumtag
Et sedumtag fungerer som et naturligt filter, der absorberer luftforurenende stoffer og frigiver renere luft. Planternes evne til at absorbere kuldioxid og frigive ilt hjælper med at forbedre luftkvaliteten.
 
Fristed for insekter og fugle med sedumtag

Et sedumtag kan være en oase af biodiversitet på steder, hvor der ellers ikke er meget beplantning. Sedumplanterne tiltrækker forskellige insekter, som bier og sommerfugle og kan også være et fristed og spisekammer for fugle. 
 
 zenzo sedumtage overdaekninger middle
 
Tænk på fordelene ved sedumtag, når du etablerer nye overdækninger
Vi har et stort og varieret udvalg indenfor overdækket cykelparkering, affaldshuse, rygerum og busstop. Du kan få standardmodeller monteret på betonplade klar til brug. Du kan også tilrette en overdækning helt efter egne ønsker, med vores modulopbyggede systemer, hvor både størrelse, materialer og farver kan tilrettes. De fleste af vores modeller kan leveres forberedt til eller med sedumtag.
 
Udover alle de praktiske fordele ved et sedumtag er det også en æstetisk løsning, som mange vil sætte pris på. Det er en fornøjelse at kigge på et sedumtag med kønne farver og blomster – fx i et gårdrum.
 
Vil du høre mere om mulighederne med sedumtage og overdækninger, så ring til os på 70 27 19 00. Du kan også se mere om vores overdækninger her:
 
Cykeloverdækninger 
 
Affaldshuse
 
Rygerum
 
Busstop

zenzo sedumtage overdaekninger bottom

Vil du vide mere om ?

Ring på 70 27 19 00 eller skriv til os, så vender vi hurtigt tilbage.

Indtast dit navn!
Indtast din e-mail!
Indtast dit telefonnummer!
{Captcha:body} {Captcha:validation}{Captcha:description}
Du skal accepterer vores privatlivspolitik!
Please let us know your message.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Indtast dit navn!
Indtast din e-mailadresse!
Invalid Input
Du skal acceptere vores privatlivspolitik!

Invalid Input