Tlf.: 70 27 19 00

Rustikke bord- og bænkesæt til gammel slagterigrund

Gita moebler Holstebro top

Efter 135 år med et slagteri, der var en vigtig del af Holstebros industri, er den gamle slagterigrund på 8,4 ha og med ca. 13.000 m2 etageareal blevet centrum for kultur, kreativitet og ungdomskultur i byen. Området er godt i gang med at blive omdannet til en ny bydel med boliger, uddannelsesinstitutioner og kulturtilbud.

Landskabsarkitektfirmaet BOGL har skabt en moderne og mangfoldig kulturpark på en del af slagterigrunden. Her er der plads til kulturelle aktiviteter, ophold og samvær i grønne omgivelser, som er bundet sammen af rå elementer fra det tidligere industriområde.

Farven i de røde mursten på den gamle slagteribygning går igen på pladsen i form af røde betondæk, rødt dækmateriale omkring beplantningen, røde gelændere på trapper og meget mere. I denne smukke sammenhæng står de flotte og rustikke Gitta bord- og bænkesæt, som ZENZO har leveret.

Gitta møblerne er fremstillet i pulverlakeret stål i et råt, firkantet og industrielt design. Siddekomforten er god og møblerne er både robuste og vedligeholdelsesfrie. Med gitter i overfladerne på sæder og borde tørrer møblerne meget hurtigt efter en regnbyge.

Vi synes at Gitta møblerne passer fantastisk godt ind i det gamle industrimiljø i Holstebro.

Læs mere om Gitta møblerne her

Gita moebler Holstebro middle

Gita moebler Holstebro bund

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev: