Kan plastforurening give helbredsmæssige konsekvenser

Plast er et billigt, effektivt og meget udbredt materiale, men der er indikationer på at plast kan have helbredsmæssige konsekvenser for mennesker, som kan blive dyre. Ud af de over 300 millioner tons plast, som produceres hver år på verdensplan, er der kun 9% der genbruges. De resterende 91% ender som affald eller i værste fald i naturen, havet og i luften som forurening. Plast nedbrydes til små stykker plast på op til 5 mm i diameter – også kaldet mikroplast – og det er nok sandsynligt, at vi alle har plastpartikler i kroppen.

Flere forskningsprojekter har vist, at vi indtager mikroplast og studier har fx fundet mikroplast i leveren på fisk, hvilket antyder at mikroplastpartikler kan bevæge sig fra fordøjelsessystemet til andre dele af kroppen. Nyere forskning viser at helt små plastpartikler kan ende i vores lunger og sætte sig der eller trænge ind i blodbanerne. Børn er i den største risikogruppe, da deres åndedrætsorganer ikke er færdigudviklede. Mindre børn, som fx kravler på gulvet, er mest udsatte.

Mikroplast i fødevarer
Det har længe været kendt at skaldyr, fisk og havsalt indeholder mikroplast og måske skal vi begynde at bekymre os om andre fødevarer. Forskere har konstateret mikroplast i øl og honning og mener, at der er sandsynlighed for at vi indtager mikroplast hver gang vi drikker en øl. Det er også sandsynligt at vi indtager op til 44 mikroplastpartikler for hver liter vand vi drikker af engangsflasker i plast.

I et mindre studie fortaget af Vrije Universitetet i Amsterdam er der fundet mikroplastpartikler i køer og grise til kødproduktion. Der er også fundet mikroplast i mælk og kød fra de samme dyr. Det kan dog ikke fastslås om mikroplasten kommer fra dyrenes foder, vand eller fra luften. Ej heller om mikroplasten i mælk og kød kommer fra dyrene, bearbejdningen eller emballagen. Men forekomsterne er bekymrende og bør undersøges i større videnskabelige studier. Der er også tegn på, at mikroplast i mad kommer fra det støv vi har indendørs.

Mikroplast i luften
En anden og større årsag til bekymring er, at flere undersøgelser har vist at vi indånder mikroplast. Især når vi opholder os indendørs, fordi koncentrationen af mikroplast indenfor er højere end ude i fri luft.

I vores hjem forekommer der en blanding af mikroplast, som kommer fra plastposer, plastflasker, plastlegetøj, kosmetik med mikroperler og syntetisk beklædning samt møbelstoffer. Hovedparten af luftbårne plastfibre i vore hjem stammer fra syntetisk beklædning og stof brugt til gulvtæpper, møbler og lignende. En undersøgelse har vurderet at vi indtager op til 70.000 mikroplastpartikler om året fra det støv, som lægger sig på vores mad.

Det er stadig ikke helt klart hvordan indåndingen af plastpartikler kan påvirke vores helbred, men forskere siger, at noget af det som er mest bekymrende ved mikroplastpartikler, er at de bærer på andre luftbårne og forurenende stoffer, som sætter sig i vores lunger og blodbaner. Mikroplastpartikler fundet i lungevæv viser også at de er vedvarende. Dvs at kroppen ikke selv kan udskille plastpartiklerne og forskere siger at disse partikler kan føre til hjerte-kar-sygdomme, påvirke immun- og nervesystemet samt fremkalde kræft.

Der skal mere forskning til indenfor dette felt og dilemmaet er, om vi skal vente på, at videnskabsfolk kommer med sikre svar inden vi selv gør noget.

Hvordan kan vi reducere forekomsten mikroplast?
Hvis du vil formindske mængden af plastpartikler i dit hjem, skal du vælge stoffer til tøj og møbler i naturlige fibre fremfor syntetiske. Det hjælper også at undgå glitter og kosmetik, som indeholder mikroperler.

Vælg komposterbare bioposer til at samle madaffald i. De komposterer sammen med madaffaldet og efterlader ikke mikroplast. Hvis man selv anvender traditionelle plastposer eller kommunen uddeler de traditionelle plastposer, er der stor risiko for, at rester af poserne ryger med komposten ud på markerne. Disse plastrester vil ende som mikroplast og selvom denne mikroplast er under grænseværdierne, vil plasten akkumulerer år efter år og vi forurener dermed vores landbrugsjord med mikroplast. Dette kan undgås ved at anvende komposterbare bioposer til indsamling af madaffald fra husstanden.

Vær opmærksom på forskellen på bionedbrydelig plast, OXO-Plast og biobaseret plast. Kig på certificeringer, så du er helt sikker på at posen er fuldt komposterbar og bionedbrydelig. Kun med de rette certificeringer, kan du være sikker på at posen nedbrydes helt af mikroorganismer. Læs mere om certificeringer her 

En amerikansk undersøgelse viser, at BioBags bioposer kan være med til at nedsætte plastforureningen, fordi de nedbrydes helt i jorden indenfor 6 måneder og indenfor 2 år i vand – uden at efterlade skadelig mikroplast. Læs mere her
 
Kilder:
Plastic Particles in Livestock Feed, Blood, Milk, and Meat
A Pilot Study. Conducted by the Vrije Universiteit Amsterdam (VU)

World Economic Forum – Are you breathing plastic air at home? AccuWeather – Most of the indoor air we breathe is polluted with microplastic particles.

The Conversation – You’re eating microplastics in ways you don’t even realise.

Boomerang Alliance – The impacts of marine plastic pollution.

The New Plastics Economy – Rethinking the future of plastics.