Tlf.: 70 27 19 00

111 hvide plateauer i hver sin størrelse og facon

I Køge har Museum for kunst i det offentlige rum, også kendt som KØS, netop fået en smuk ny plads. En plads der er skabt af beton i unikke former, som danner et nyt byrum med plads til både kunstværker og sceneoptræden. Som hvide isblokke ligger de 111, special producerede, betonelementer side om side og skaber trapper og plateauer der indbyder til ophold, leg og aktivitet. Et areal der skal danne rammen om kunstudstillinger, koncerter, liveperformances og i det hele taget være et dynamisk samlingspunkt for byens borgere.

Under hele byggeprocessen har ZENZO OUTDOOR hjulpet med at formidle de kunstneriske og arkitektoniske ønsker og har omsat dem til konstruktionsbare løsninger. I tæt samarbejde med vores belgiske betonproducent Urbastyle har vi udarbejdet produktionstegninger og betonstøbeprøver der levede op til alle krav om fx skridsikkerhed. Der er stor variation i form og størrelse blandt de 111 betonblokke, derfor var det nødvendigt at bygge en speciel støbeform til hvert enkelt element. I nogle af blokkene er der også integreret tekniske detaljer som el og varme. Transporten fra Belgien og håndteringen af de store blokke, som havde en samlet godsmængde på 500 tons, har ZENZO OUTDOOR også løst i tæt samarbejde med OKNygaard.

ZENZO OUTDOOR designer og producerer individuelt til dit behov, både hvad angår farve, størrelse og form på betonelementer. Vi deltager gerne fra tidligt i processen med råd, ideer, udarbejdelse af projekttegninger og følger selvfølgelig hele projektet til dørs. Som vi gjorde i Køge.

Har du projekter hvor vores standard sortiment ikke passer, har vi mange løsninger med vores projekttilpassede produkter. Kontakt os på telefon 70 27 19 00, hvis du vil høre mere om de muligheder vi kan tilbyde eller læs mere om projektløsninger her.

 Zenzo koes 1

Billedemateriale: ZENZO GROUP og OKNygaard.




Tilmeld dig vores nyhedsbrev: