Valby Hallen sorterer
I Københavns Kommune er der stort fokus på affaldssortering og genanvendelse. Affaldssortering skal være muligt alle steder - også for de mange, som lægger vejen forbi Valby Hallen. BIOBAG ZENZO har leveret 39 Edge affaldsspande, som nu giver sportsudøvere og gæster mulighed for at sortere vandflasker samt andet plast og metaldåser i rene og genanvendelige affaldsfraktioner.
Edge affaldsspand til indendørs affaldssortering er i et enkelt og skandinavisk design. Den rummer 100 L og kan, med sin firkantede form, sættes sammen på mange måder. Valby Hallen har valgt at få Edge leveret i en sort metallic pulverlakeret model med hjul, så den er nem at flytte.
Formen på indkasthullet kan tilpasses affaldsfraktionerne. Vi leverer gerne labels, der tydeligt viser, hvor man skal lægge sit affald. Edge affaldsspand fås med koblingsbeslag, så flere spande står pænt sammen, når man har besluttet sig til om de skal stå i en gruppe eller på en række. Hvis man skal have flere affaldsfraktioner i sin sortering, er det nemt at bestille en ekstra spand.
Se mere om Edge affaldsspand her eller ring på 70 27 19 00