Sikring af bløde trafikanter
I større byer, hvor der er pladser og gågader med mange fodgængere og cyklister, er det blevet en del af bybilledet at disse områder skal sikres imod køretøjer, der kan være til fare for de bløde trafikanter.
For at stoppe eller forsinke køretøjer på afveje kræver det tunge og robuste elementer. Samtidig er det vigtigt at man kan bevare byrummet som et rart og imødekommende sted, hvor man ikke skaber utryghed med grimme afspærringer. Afspærringerne skal heller ikke gøre det besværligt for de virksomheder og beboere der er tilknyttet de sikrede områder.
I ZENZOs store sortiment af betonmøbler og elementer har vi flere produkter, som har størrelsen og ikke mindst vægten til at hindre uønsket trafik. Samtidig fungerer elementerne som siddepladser eller plantekummer, som er med til at skabe et behageligt byrum.
Betonbænken Charlie er med sin vægt på 606 kg ikke let at flytte på. Charlie kan fungere både som pullert og siddeplads. Plantador er både plantekumme og bænk på en gang. Den kan kombineres på flere måder og får en blød kant med beplantning. Plantador med både plantekumme og bænk vejer 1.923 kg.
Betonplinte i forskellige længder er også effektive afspærringer og giver samtidig masser af siddepladser, hvor man kan betragte bylivet. Den store model af Float plint vejer 1.500 kg og Dome plint med en længde på 3 m vejer 2.160 kg.
Hvis man savner lidt runde former kan Round være et godt bud. Round fungerer både som pullert og siddeplads. Den store model med en diameter på 80 cm vejer 643 kg. Round fås i flere størrelser og farver og kan forankres. Vores betonplint Rubens sættes sammen af enkelte elementer, som hver vejer op til 387 kg. Plinten kan sættes sammen til et langt forløb med både lige og buede elementer. Plinten har en robust fod, der kan forankres i underlaget.
Se hele vores udvalg af betonmøbler og elementer her eller ring på 27 70 19 00 og hør om alt det vi kan med beton.