CARGO MAXI CYKELSTATIV TIL LADCYKEL
Ladcykler bliver mere og mere udbredte og derfor stiger behovet for, at der etableres parkeringspladser specielt til ladcyklerne. Ladcyklerne bruges bl.a. til transport af mindre børn og indkøb, så dagligvarebutikker, indkøbscentre og kultur- og fritidsaktiviteter kan give ekstra god service, hvis de tilbyder cykelstativer til ladcykler.
Ladcykler fylder en del mere end almindelige cykler, så de skal have god plads og samtidig skal der være mulighed for at låse cyklen sikkert og fast til cykelstativet.
Vores Cargo Maxi cykelstativ til ladcykler er en nem løsning, bestående af et stativ i rustfrit stål med et 3 mm tykt stålmærke, med laserskåret symbol, der viser at stativet er til en ladcykel. Stativet kan nedstøbes eller leveres med bundplader, der kan skrues fast i underlaget.
Cargo cykelstativet har kun en højde på 45 cm. Det passer fint til en ladcykel, men er for lavt til en almindelig cykel. Det skulle også gerne forhindre almindelige cykler i at optage pladserne for ladcyklerne.
Materiale
Rustfrit stål
Befæstigelse
Nedstøbes eller fås med bundplader, der kan skrues fast i underlag
Dimensioner
Højde: 45 cm
Bredde: 145 cm
Diameter på rør: 42 mm
Vægt: 7 kg