Udendørs belysning med Urbidermis Santa & Cole
Det spanske firma Santa & Cole er kendt for deres førsteklasses indendørs designlamper. Virksomheden har også søsterselskabet Urbidermis, som er specialiseret i udendørs byrum – herunder smuk og moderne udendørs belysning i meget høj teknisk kvalitet med LED løsninger.
Urbidermis mener at belysning er en af de vigtige faktorer i et trygt og velfungerende byrum. Mange af Urbidermis lamper fås i flere udgaver og med flere forskellige monteringsmuligheder, så alle funktioner i et byrum kan belyses rigtigt, uden samtidig at forårsage lysforurening. Vi har fx leveret Arne lampen til et byggeri i Carlsberg Byen, hvor lamperne har fået en speciel farve, der harmonerer med bygningerne omkring den lille plads, som du kan se på det øverste foto.
De udendørs lamper fra Urbidermis spænder vidt fra lamper til gadebelysning, med høje master med mulighed for at montere lamper for både vejtrafik og forgængertrafik, lamper til belysning af bestemte områder samt pullerter med lys, der kan skabe en intim og hyggelig stemning, samtidig med at de viser vej.
Lamperne Arne og Gunnar er designet til mindre og hyggelige bymiljøer, hvor man med lyset kan lave klare zoneinddelinger. Lamperne er justerbare og kan varieres med tilbehør som fx diffusorskærme og forskellige monteringsbeslag, der gør det muligt at installere dem på stolpe, væg eller wire. Mulighederne er uanede og Urbidermis hjælper gerne med tegninger og lysberegninger til nye byrum eller gamle byrum, der trænger til nyt lys.
Candela og Rama er nogle af de gadearmaturer fra Urbidermis, som opfylder de forskellige behov for belysning af trafikårerne i byen. Lamperne er designet til at tilpasse sig forskellige placeringer på en stolpe, så de kan lyse effektivt uden lysforurening, fra både mellemniveau til høje lyspunkter. Det giver god belysning for både bilister, cyklister og gående.
Med et diskret design og smart teknologi styres lysets kvalitet, så intensitet, tone og skygger giver de bedste forhold for byens brugere.
I Tumbler og Slope gadelamperne dirigeres lyset med præcise lysfordelingskurver. De er gode til belysning på mindre pladser, i parker og på mindre veje hvor lyset fx kan afgrænses med projektører. Samtidig med at de har et smukt og moderne design, der løfter byrummet.
Pullerter med lys giver en hyggelig og intim stemning ved grønne områder, på gågader, i mindre gader og langs havne. På steder hvor mennesker færdes til fods eller på cykel og hvor tempoet er lidt lavere. Pullerten kan vise vej eller bare skabe lidt tryghed ved at oplyse steder, som ellers vil ligge hen i mørke. De tre pullerter Area, Finisterre og Skyline har helt forskellige udtryk, men kan alle opfylde behovet for en belysning, der enten skal være diskret og en del af et smukt byrum.
Har du brug for lys, der skal monteres i en væg eller en mur er væglampen Rodes i aluminium eller bronze en meget smuk og elegant løsning.
Dette er kun et udpluk af Urbidermis lampeudvalg – klik her og se alle de udendørs lamper. Alle produkter har et informativt produktblad, hvor du kan se alle de lystekniske informationer, samt muligheder for armaturer og farver på lamperne. Urbidermis og BioBag Zenzo hjælper gerne med lysberegninger til større projekter, så din lyssætning bliver helt rigtig og til glæde for alle.
Udfyld kontaktboksen herunder eller ring til os på 70 27 19 00 – vi er klar.