Stor undersøgelse viser endnu en gang at komposterbare bioposer er en bæredygtig løsning
Der har igennem årene været en del debat, om hvorvidt komposterbare bioposer er en god løsning til indsamling af madaffald. Nu er der kommet nyt fra den tyske forening for komposterbare produkter (Verbund kompostierbare Produkte e.V), som henviser til undersøgelser fortaget af UBA (Det statslige miljøagentur i Tyskland) og studier foretaget af Universitetet i Bayreuth.
Det slås endnu en gang fast at komposterbare bioposer, hverken skader jorden, er til fare for menneskers sundhed eller bidrager til det voksende problem med mikroplast.
Derimod viser undersøgelserne at bioposer bidrager til en forøgelse af mængderne af sorteret madaffald og at det indsamlede madaffald har en højere kvalitet. Det vil sige at madaffaldet ikke er forurenet af andre former for affald, som kan forringe kvaliteten af den kompost som madaffaldet kan omdannes til.
Når så store dele af madaffaldet, som muligt indsamles separat, vil det også forøge værdien af de øvrige affaldsfraktioner, da madaffald i disse fraktioner kan forringe kvaliteten og mulighederne for genanvendelse.
Bioposens rolle i renere madaffald og kompost
I Tyskland har borgere skulle sortere deres husholdningsaffald i flere år. UBA har dog kunne konstatere at der stadig forekom op til 40% madaffald i de øvrige affaldsfraktioner. For at imødegå denne udfordring har Tyskland og mange andre EU-lande brugt bioposer til indsamling af madaffald.
En ny undersøgelse, offentliggjort af Witzenhausen Institute og University of Bayreuth, baseret på forsøg i Berlin, Milano, München og andre byer, viste en markant forøgelse af mængden af separat indsamlet organisk affald ved brug af industrielt komposterbare bioposer.
I modsætning til fx papirposer er bioposer både mere holdbare og vandtætte, samtidig med at de er åndbare. Det gør transporten af madaffald nemmere og mere hygiejnisk. Både når det gælder for borgere, der skal transportere posen fra hjemmet til en affaldscontainer og for kommuner og affaldsvirksomheder, som står for transport af større mængder madaffald.
Dertil kan bioposer, sammen med en ventileret affaldsspand, begrænse lugt og muggener, samt minimerer kondens. Det reducerer også vægten af madaffaldet, hvilket reducerer omkostningerne for kommunerne.
Endelig giver certificeret komposterbare bioposer en større sikkerhed for, at der ikke er vedvarende og forurenende plastrester i den kompost, som madaffaldet omdannes til.
Læs mere på European Bioplastic’s side lige her
Du kan også læse om flere gode grunde til at bruge bioposer til indsamling af madaffald her